header banner
Default

Med det rigeste land i Danmark skal FCM vælte FCK


Table of Contents

    Tirsdag eftermiddag ved 16-tiden indtraf det jordskælv i dansk fodbold, der har rumsteret, lige siden Matthew Benham i juni 2021 solgte 25 procent af FC Midtjylland til Anders Holch Povlsen.

    For Anders Holch Povlsen, Bestseller-milliardæren og Danmarks rigeste person, overtager aktiemajoriteten i FC Midtjylland fra Matthew Benham, og ambitionerne er tårnhøje.

    På tirsdagens pressemøde fortæller FC Midtjylland om en ny vision for klubben, købet af klubben Mafra i Portugal og overtagelsen af Vildbjergs kvindehold, men det er naturligvis et skifte i ejerskabet, hvor Anders Holch Povlsen betaler et trecifret millionbeløb til Matthew Benham for at overtage styringen, der er den store nyhed her.

    Når man som AHP har været med på Kevin Magnussens Formel 1-eventyr, træder man selvfølgelig ikke ind i FC Midtjylland for at duellere med OB og Viborg FF og ydmygt tage hatten af for sidste sæsons etter og toer i tabellen.

    FC Midtjylland skal ikke bare spille med om DM, man skal være et lige så godt bud på guldet eller i hvert fald være det de fleste sæsoner. FC Nordsjælland er også en rival med FCN's ekstremt velhavende ejer Mansour Group.

    Brøndby og AGF? Glem det, det er en alt for lav barre at tale om, hvis det her skal give mening for FC Midtjylland.

    Ulvene får nu musklerne til at køre om kap med FC København, og det skulle undre mig, hvis man ikke kommer til at gøre brug af det i de næste to uger frem mod transferdeadline, alternativt til januar.

    Man har træningsanlægget i europæisk klasse finansieret med de penge, Anders Holch Povlsen betalte for de første 25 procent af klubben, man har et istandsat stadion, så den næste store opgave på kort- og mellemlang sigt er at skabe den førsteholdstrup, der her og nu presser FC København.

    Ingi Sverrir Ingason og Cho Gue-sung er en fin begyndelse, hvis de lever op til forventningerne, og den type spillere skal FC Midtjylland have flere af, ligesom man nok også skal have mere at skyde med fra bænken, når man så benhårdt satser på at komme i gruppespil hvert år og får testet truppens bredde, når der bliver koldt om en måned eller to.

    Højere forventninger
    Én ting er at have pengene, noget er at forvandle dem til mesterskaber og deltagelser i den udvidede og endnu mere guldrandede Champions League, der udvider til otte spillerunder med en helt ny struktur til næste år.

    For alt det her gør FC Midtjylland ikke bare med et snuptag.

    Man havde Danmarks stærkeste trup i 2019/20 og igen i 2020/21, og det blev relativt hurtigt formøblet hjemme i Superligaen, selvom Europa-resultaterne har været ganske fornuftige.

    Man skal som FC København lære at få resultater i begge turneringer på samme tid med to kampe om ugen, og så skal man ikke mindst ramme plet med de her midler.

    Det er ikke let. De sidste par procent i evner og potentiale kan gøre en spiller dobbelt eller tre gange så dyr.

    Men vi må bare konstatere, at hitraten skal i vejret, og her er det helt fair at sammenligne med FC København, når det nu en gang er københavnerne, man skal matche i Superligaen.

    Meget må være til overvejelse

    Glem flosklerne om bare at koncentrere sig om sig selv og næste kamp: Fodbold er et nulsumsspil i ligatabellen, og det skal FC Midtjylland erkende og løse, hvad end det så kræver nye folk i ledelsen, nye værktøjer til at finde de rette spillere eller hjælp udefra.

    * Er Rasmus Ankersens rolle blevet dækket tilstrækkeligt, efter han kastede sig ud i Southamptons vilde multiklub-projekt?

    * Har man stadig en konkurrencefordel inden for data og dødbolde, der var så vigtigt i 2015- og 2018-mesterskaberne?

    * Kommer der andre store brasilianske pletskud ud af Brasilien-satsningen end Evander?

    * Hvordan undgår man at gentage den menneskelige og fodboldfaglige nedtur, Pione Sistos retur har været?

    Der er masser af spørgsmål, hvor svaret ikke bare er at kaste en masse millioner efter tre-fire ekstremt lovende stjerneskud eller garvede veteraner.

    Men tag ikke fejl: Det er en vild nyhed, der i dag rammer FC Midtjylland og dansk fodbold. Man var allerede Danmarks næstrigeste klub, nu er den eneste rationelle målsætning at indhente det, man har tabt til FC København, og vende tilbage til Champions League.

    Det nye klubsamarbejde med Mafra kan på sigt betyde en del, hvis man får held til den komplekse manøvre, det er at flytte spillere frem og tilbage mellem Danmark og Portugal.

    Men det er ikke her og nu. Nu skal der spillere til, der hjælper FC Midtjylland til at vinde DM, hvis ikke i denne sæson mod et stærkt FC København så i hvert fald til næste år.

    Midtjyderne har også øje for FC Nordsjælland, der slog FCM i kampen om Marcus Ingvartsen og derefter Lyngbys Lucas Hey. Det er ikke for at træde på Brøndby IF og AGF, det er bare ikke de to klubber, der nu eller de næste par år ligner et tredje hjul til FCK og FCM, hvis midtjyderne formår at bruge Anders Holch Povlsens millioner og virksomheds-knowhow fornuftigt.

    Det sidste skal vi ikke undervurdere – det her handler ikke bare om en masse millioner. De skal bruges fornuftigt, og det sætter Anders Holch Povlsen og hans folk sig nu sammen med FCM-ledelsen for gøre efter et par år, hvor Matthew Benham forståeligt nok har været mest optaget af hjerteklubben Brentford efter oprykningen til Premier League.

    Sources


    Article information

    Author: Renee Adams

    Last Updated: 1702368603

    Views: 1121

    Rating: 4.8 / 5 (47 voted)

    Reviews: 85% of readers found this page helpful

    Author information

    Name: Renee Adams

    Birthday: 1952-02-11

    Address: 817 Kline Terrace Apt. 808, Markfort, IL 31282

    Phone: +4183990907180753

    Job: Article Writer

    Hobby: Beekeeping, Wildlife Photography, Bird Watching, Camping, Surfing, Horseback Riding, Singing

    Introduction: My name is Renee Adams, I am a welcoming, enterprising, tenacious, skilled, variegated, dear, sincere person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.